Sådan afkalker og rengører du din Senseo kaffemaskine

Hvor vigtigt er det at afkalke og rengøre sin Senseo kaffemaskine?

 

Ønsker du altid at få den samme gode kaffeoplevelse, så er det vigtigt at passe på sin Senseo kaffemaskine.

 

Rengører du ikke din maskine med jævne mellemrum, risikerer du, at det går udover både kaffesmag og helbred.

 

Er din Senseo maskine begyndt at larme mere, fejle mere og smager kaffen anderledes? Så kan det meget vel skyldes, at maskinen trænger til en rengøring eller en afkalkning.

 

I denne artikel skal vi kigge nærmere på, hvordan du hurtigt afkalker og rengører din Senseo maskine.

 

En sund kaffemaskine, giver en bedre kaffeoplevelse. Passer du på din Senseo maskine, kan den derfor holde mange år endnu.

 

Læs artiklen og lær hvad der skal til. Dine smagsløg vil takke dig.

 

Hvorfor skal jeg afkalke og rengøre min Senseo kaffemaskine?

Vil du holde din Senseo i god stand, er det vigtigt, at du vedligeholder maskinen. Fordelene er mange:

 

Du får den bedste smag og temperatur

Det forlænger levetiden på din Senseo maskine

Du får den optimale mængde kaffe i din kop

Maskinen larmer mindre

Det forhindrer funktionsfejl

 

Hvor ofte skal jeg afkalke og rengøre min Senseo?

Senseo anbefaler selv, at du afkalker din kaffemaskine hver 3 måned. Dette er kun et udgangspunkt, da det afhænger hvor meget, du bruger maskinen.

 

Begynder din Senseo at have problemer som f.eks. at larme mere, fejle, eller smager kaffen ikke som den plejer, så er det nok på tide at afkalke og rengøre.

 

Bor du i et område med hårdt vand, hvor drikkevandet indeholder meget magensium og calcium? Så bør du afkalke din maskine oftere.

 

Hvordan kommer jeg i gang?

Rengøring

Udvendig rengøring af kaffemaskinen kan gøres med en fugtig klud. Husk at tage strømstikket ud af kontakten først.

 

Kun de aftagelige dele kan skylles under vandhanen eller komme en tur i opvaskemaskinen. Skyld aldrig selve maskinen under vandhanen.

 

Afkalkning

Når du afkalker din Senseo maskine kan du bruge tabletter eller flydende afkalkningsmiddel.

 

Du skal gennemgå nogle bestemte trin, som alle er vigtige for at opnå det bedste resultat.

 

Vi viser dig her, hvordan du gør:

 

Forbered afkalkningsprocessen

1. Fyld en kande med 1 liter vand

2. Hæld halvdelen af afkalkningsmidlet i vandet

3. Hæld blandingen i vandtanken op til maks grænsen

4. Sæt vandtanken på plads bag maskinen

 

Den første afkalkningscyklus er nu overstået, og du kan nu fortsætte til næste trin.

 

OBS: Fuldfør de næste trin og undgå at afbryde afkalkningsprocessen.

 

Start den anden afkalkningscyklus

1. Fyld igen en kande med 1 liter vand

2. Hæld den sidste halvdel af afkalkningsmidlet i vandet

3. Hæld blandingen i vandtanken op til maks grænsen

4. Sæt vandtanken på plads bag maskinen

5. Erstat 1-kops pudeholderen med 2-kops pudeholderen og brug en anden brugt kaffepude. Luk låget og vær sikker på, at den er ordentlig lukket til

6. Tag en tom skål eller kande og sæt den under udløbet

7. Tryk på start knappen og lav hvad der svarer til 2 kopper. Lad maskinen køre, og gentag processen indtil vandtanken er tom

 

Afkalknings processen er næsten færdig. Nu mangler du bare at skylle de dele af maskinen, der har været i kontakt med afkalkningsmidlet.

 

Start skyllecyklus

1. Erstat 2-kops pudeholderen med en 1-kops pudeholder. Luk låget og vær sikker på, at den er ordentlig lukket til

2. Skyl vandtanken under vandhanen

3. Fyld vantanken med frisk vand op til maks grænsen

4. Tag en tom skål eller kande og sæt den under udløbet

5. Tryk på start knappen og lav hvad der svarer til 2 kopper. Gentag indtil vandtanken er tom

6. Når vandtanken er tom, gentager du processen fra 1- 5

 

Du har nu afkalket din kaffemaskine.

 

Næste gang du drikker din favoritkaffe, vil du opleve den originale og intense smag, som du får ved at lave kaffe med Senseo puderne.

 

Mangler du stadig svar på dine spørgsmål omkring afkalkning og rengøring af din kaffemaskine?

 

Klik her for at lære mere om, hvordan du afkalker og rengører.