Rengøring og afkalkning af din kaffemaskine: Hvor galt står det til med snavs, bakterier og kalkrester i din kaffemaskine?

Ingen mennesker er fan af en beskidt kaffemaskine. Men hvis din maskine er på arbejde hver dag, kan du ikke undgå, at den bliver lidt snavset. Bor du i et område med hårdt vand, bliver din maskine også hurtigere tilkalket. Begge ting er noget, som påvirker smagen på din kaffe og forkorter levetiden på din kaffemaskine.

 

Hvis du ikke fjerner det, vil du med tiden gøre både livet for din kaffemaskine og din kaffe bitter.

 

Heldigvis er det let at komme problemet til livs, og endnu lettere at forebygge.

 

Denne artikel fortæller dig hvordan du håndterer rengøring og afkalkning på den bedst mulige måde.Artiklen her omfatter følgende:

 

- Få svar på de mest almindelige spørgsmål omkring rengøring og afkalkning af din kaffemaskine

- Relevante produkter og løsninger, der gør det lettere at holde din maskine i topform

- Links til uddybende artikler, der vedrører netop din kaffemaskine

 

Svarene du får i artiklen her er alment gældende. Sørg altid for, at du tjekker brugsanvisningen for din kaffemaskine. Alt afhængig af hvilken kaffemaskine du har, tåler den måske mere eller mindre rengøring.

 

Hvad er fordelene ved at rengøre og afkalke min kaffemaskine?

En rengjort kaffemaskine gør hvad den skal, og så får du altid den bedste kaffeoplevelse:

 

Du får den bedste smag og temperatur

Det forlænger levetiden på din kaffemaskine

Du får den optimale mængde kaffe i din kop

Maskinen larmer mindre

Det forhindrer funktionsfejl 

 

Hvad er forskellen på rengøring og afkalkning af min kaffemaskine?

Hver gang du brygger kaffe på din maskine, efterlader du en smule vand, snavs, kafferester mm. Sidder det for længe, tiltrækker det mug og bakterier, som er skadeligt for dig og din maskine.

 

Regelmæssig rengøring af din kaffemaskine fjerner snavs, kafferester, mug og bakterier, ved hjælp af aftørring med klud, skylninger og evt. rengøringstabletter.

 

Afkalkning af din kaffemaskine fjerner opbygning af kalk, der kommer fra det vand, som du bruger. Mængden af kalk i maskinen afhænger af, hvor blødt eller hvor hårdt vandet er der, hvor du bor.

 

Klik her og se, hvor meget kalk der er i dit område.

 

Hvordan rengører jeg min kaffemaskine?

Når der tales om rengøring af kaffemaskiner, er det vigtigt at skelne mellem udvendig rengøring og indvendig rengøring.

 

De fleste kaffemaskiner tåler, at du rengører dem udvendigt med en tør eller let fugtig klud.

 

Kaffemaskiner er forskellige. Derfor er det vigtigt, at du tjekker brugsanvisningen for din maskine.

 

Rengøring ved hjælp af skylning

Når din maskine skal rengøres indvendigt, kan du i mange tilfælde lave en skylning.

 

Du skal bruge maskinen på samme måde, som hvis du vil lave en kop kaffe.

 

Den eneste forskel er, at du ikke skal sætte kaffe i maskinen - du skal kun bruge vand. Fyld derfor tanken med vand og start maskinen. Sørg for at have en kop eller beholder under udløbet.

 

Rengøring ved hjælp af rengøringstabletter

Selvom det hjælper at skylle maskinen, så fjerner det sjældent alle kafferester, snavs, bakterier mv.

 

Derfor er det en god idé at bruge rengøringstabletter, som er lavet til at fjerne de grimme overraskelser.

 

Du kan f.eks. bruge disse rengøringstabletter fra Caffenu - klik her.

 

Hvordan afkalker jeg min kaffemaskine, der anvender kapsler eller puder?

Du finder herunder artikler til de gængse kaffemaskiner, som du kan købe hos Kaffekapslen:

 

Klik her for at læse om rengøring og afkalkning af Nespresso® maskiner

Klik her for at læse om rengøring og afkalkning af Dolce Gusto maskiner

Klik her for at læse om rengøring og afkalkning af Tassimo maskiner

Klik her for at læse om rengøring og afkalkning af Senseo maskiner

 

OBS: Kaffemaskiner skal afkalkes på forskellige måder. Tjek altid brugsanvisningen for den model, som du selv ejer.

 

Kan jeg bruge eddike eller citronsyre til af afkalke med?

Bruger din kaffemaskine kapsler eller puder? Så tåler den formentlig ikke eddike og citronsyre. Denne form for afkalkning påvirker kaffesmagen negativt, og du risikerer at skade teknikken inde i maskinen.

 

Nogle filterkaffemaskiner tåler gerne, at du bruger det, imens espressomaskiner ikke tåler citronsyre.

 

Hvordan afkalker og rengører jeg min filterkaffemaskine?

Maskinens producent anbefaler som regel, at du køber og bruger deres eget afkalkningsmiddel. Men i mange tilfælde kan du oftest nøjes med at bruge husholdningseddike eller citronsyre.

 

Afkalk med husholdningseddike

Eddike indeholder sukker, men de fleste filterkaffemaskiner tåler det gerne. Bland 1 del vand og 1 del husholdningseddike. Hæld det i maskinen og start den.

 

Lad vand og eddike køre igennem maskinen. Gentag processen efter behov. Husk at skylle maskinen igennem bagefter med rent vand, for at undgår eddikesmag næste gang du laver kaffe. Skyl gerne 2 gange.

 

Afkalk med citronsyre

Med citronsyre kan du også få et fornuftigt resultat. Først blander du 1 spsk. citronsyre med 1 liter vand. Derefter hælder du det i maskinen, og lader det stå natten over. Kør nu maskinen igennem og husk at skylle efter med rent vand.

 

Rengør med Caffenu rengøringstabletter

Caffenu’s rengøringstabletter er en universel løsning, der passer til alle kaffemaskiner.

 

Selvom du har afkalket, sidder der stadig snavs og bakterier i maskinen.

 

Men hvis du bruger rengøringstabletter, bliver din kaffemaskine ren indvendig. Det er steder, hvor det ikke er til at se, og hvor en klud ikke kan komme ind.

 

Hvordan afkalker og rengører jeg min espressomaskine?

Maskinens producent anbefaler ofte, at du køber og bruger deres eget afkalkningsmiddel.

 

I nogle tilfælde kan du nøjes med at bruge husholdningseddike. Processen er den samme som for filterkaffemaskiner, der er beskrevet ovenfor. Nogle maskiner kræver, at du skiller dem ad, før du afkalker.

 

Vær opmærksom på, at de fleste espressomaskiner ikke tåler citronsyre.

 

Tjek derfor altid brugsanvisningen for din maskine.

 

Rengøring

Du kan rengøre din espressomaskine med Caffenu’s rengøringstabletter. Det er en universel løsning, der passer til alle kaffemaskiner.

 

Når din maskine er afkalket, sidder der stadig snavs og bakterier, der hvor du ikke kan komme til med en klud.

 

Men med disse tabletter, bliver din kaffemaskine ren indvendig

 

Hvor ofte skal jeg rengøre og afkalke min kaffemaskine?

Det er klart, at jo oftere du bruger din kaffemaskine, jo mere kræver det af dig at passe på maskinen.

 

Udvendig rengøring af din kaffemaskine kan gøres efter behov med en tør klud.

 

Indvendig rengøring afhænger af, hvor meget snavs og bakterier, der er opbygget i maskinen.

 

Det er ikke altid nemt at se, hvor slemt det står til. Derfor er det bedst at forebrygge.

 

Du kan f.eks. bruge rengøringskapsler eller tabletter fra Caffenu. Det anbefales, at du bruger det 1 gang om måneden.

 

Du kan enten bruge den universelle løsning med tabletter, eller vælge de rengøringskaplser, der passer til din maskine.

 

Når det kommer til afkalkning, er det for nogen nok at gøre det 1 gang hver 3 måned. For andre er det nødvendigt at gøre 1 gang om måneden.

 

Hvis du bor du i et område, hvor vandet er hårdt, er der mere kalk i dit grundvand. Du skal derfor afkalke oftere.

 

Fungerer din kaffemaskine ikke optimalt længere? Så er det som regel fordi, den har brug for at blive afkalket og rengjort. 

 

Blødt og hårdt vand – hvilken indvirkning har det på min kaffemaskine?

Drikkevandet, som kommer ud af din vandhane, indeholder magnesium og calcium. I daglig tale hedder det kalk.

 

Selvom kalk har sundhedsfordele for os mennesker, har det dårlig indvirkning på hårde hvidevarer som f.eks. kaffemaskiner.

 

Jo mere kalk der er i vandet, jo hurtigere kalker din kaffemaskine til.

 

Jo oftere skal du derfor afkalke, hvis du vil sikre en kaffemaskine, der er i topform.

 

Hvis der er meget kalk i vandet, er der tale om hårdt vand.

 

Hvis der kun er lidt kalk i vandet, er der tale om blødt vand.

 

Klik her og se, hvor meget kalk der er i dit område.

 

Hvad sker der, hvis jeg ikke rengører og afkalker min kaffemaskine?

Hvis du ikke rengører og afkalker din maskine, vil du med tiden få en dårligere og dårligere kaffeoplevelse. Det bliver mildest talt bittert for dig og din kaffe.

 

Din maskine vil ikke fungere optimalt, og den vil begynde at larme og fejle mere. Det vil også tage længere tid at brygge din kaffe. Det er heller ikke sikkert, du får samme mængde i din kop.

 

Men ikke nok med det, så vil du også opleve en ændret kaffesmag.

 

 

Jeg har afkalket min kaffemaskine, men kaffen smager underligt. Hvad gør jeg?

Hvis din kaffe smager underlig efter du har afkalket, kan det ofte skyldes, at du ikke har gennemskyllet maskinen nok gange.

 

De fleste producenter anbefaler, at du skyller din maskine indvendigt, efter du har afkalket.

 

Du skyller maskinen på samme måde som hvis du laver en kop kaffe. Den eneste forskel er, at du ikke skal sætte kaffe i maskinen. Når du laver en skylning, skal du kun bruge vand. Du kan gøre det efter behov.

 

Dobbelttjek altid brugsanvisningen for din maskine, for at vide præcist, hvordan du laver en skylning.

 

Rengøring og afkalkning gør livet lettere for dig og din kaffemaskine

Vi er mange, der bruger vores kaffemaskine hver eneste dag. Og det sætter kun mere fokus på rengøring af vores maskine.

 

Jo mere kaffe vi brygger, jo mere omhyggelig skal vi også være med at passe på vores udstyr. Især hvis det skal holde mange år endnu, og give os de kaffeoplevelser, som vi elsker.

 

Vi håber, du har lyst til at holde din kaffemaskine i topform, ved at bruge det du har lært. Husk, at du altid kan vende tilbage til denne artikel, hvis der er noget du er tvivl om.

 

En ting er helt sikkert: Hvis du ikke passer på din kaffemaskine, passer den ikke på dig.

 

Du kan altid skrive til os på [email protected] eller ringe til os på 70 12 79 13, hvis du stadig har spørgsmål.

 

Du kan også læse mere på følgende link: kaffekapslen.dk/kundeservice-og-kontaktoplysninger